Bliver muslimer diskrimineret på teologiuddannelsen?
- Svend Løbner
- 11. apr.
- 4 min læsning
Muslimer har ikke samme mulighed som kristne for at studere teologi ”indefra” på Københavns Universitet, mener lektor Hans Raun Iversen. Jo, det har de på IRIS, replicerer professor Thomas Hoffmann. Følg debatten her.
Modelfoto: Wix
At der ikke findes en uddannelse i islamisk teologi i Danmark på linje med den teologiuddannelse som folkekirkens præster er rundet af, er udtryk for diskrimination af en religiøs minoritet, muslimerne.
Det mener Hans Raun Iversen, teolog og mangeårig forkæmper for en ligeværdig teologisk uddannelse på tværs af religiøse traditioner lige fod med den, de har i Norge.
”I Danmark bryster vi os af, at vi har religionsfrihed, men ikke religionslighed. I Norge er der religionslighed – med en vis særstilling for den lutherske folkekirke. Derfor er det en naturlig sag, at man kan studere og blive doktor i islamisk teologi ved Det Teologiske Fakultet i Oslo. Helt anderledes er det ved Det Teologiske Fakultet i København,” skriver Hans Raun Iversen i en kronik i Kristeligt Dagblad.
Tro må studeres ”indefra og udefra”
Han havde ellers sammen Safet Bektovic og Naveed Baig og formanden for Islamisk-Kristent Studiecenter, dr.theol. Lissi Rasmussen, ledet efteruddannelseskurserne på Det Teologiske Fakultet fra 1997 til hans pensionering i 2018 og her arrangeret kurser i islam og islamisk teologi og praksis. Fra januar 2016 udbød fakultetet endda en såkaldt fleksibel master i islamisk teologi og praksisformer. Igennem en række kursusmoduler kunne man studere islam både udefra og indefra, fortæller Hans Raun Iversen.
”Danmark havde dermed fået sin første islamiske teologiske uddannelse på et universitet. Kurserne blev som regel fulgt af lige store grupper af muslimer og kristne,” fortæller han i kronikken. En uddannelse, der studerede islam ”indefra” i teologisk refleksion og ”udefra”, dvs. en mere religionsvidenskabelig tilgang.”
Dette skete med inspiration fra samarbejdet med Safet Bektovic, Naveed Baig og Lissi Rasmussen i Islamisk-Kristent Studiecenter gennem 20 år.
Tro må studeres ”indefra og udefra”
Hans Raun Iversen medgiver i kronikken, at der er en uddannelse i islamiske studier ved Københavns Universitet, men at den tilgår Islam udefra, rent religionsvidenskabeligt, men ikke indefra som en teologisk uddannelse møntet på at uddanne de studerende teologisk refleksion med henblik på forkyndelse og sjælesorg. På denne kandidatuddannelse i Interreligiøse Islamstudier (IRIS) kan man ifølge Hans Raun Iversen ikke ”uddanne sig som religiøs leder ved at studere det, man tror på, blot som en ”religion”, man kun betragter udefra. Både i kristendom og islam må troen studeres såvel indefra som udefra.”
Sådan behøver det imidlertid ikke at være, mener han.
”Selvom der ikke kan laves en statsligt støttet imamuddannelse i Danmark, kan kandidatuddannelse i islam ved Det Teologiske Fakultet udmærket udvides, så der også er plads til islamisk teologisk refleksion i uddannelsen.”
Det kræver imidlertid, at der ansættes en lærer med kompetence i islamisk teologi. Det er hidtil ikke sket, noterer han og slutter med sin hovedpointe:
”Der er her tale om en subtil, men effektiv diskrimination af den muslimske minoritet, ligesom det sker med andre religiøse mindretal i Danmark. Tilmed er det lettere bagefter at kritisere og angribe de religiøse ledere fra mindretal, som ikke har haft mulighed for at tage en universitetsuddannelse på linje med folkekirkens præster.”
Studerer teologi ”på tværs”
Til det svarer professor Thomas Hoffmann, der ikke er teolog, men er uddannet i religionsvidenskab, at de studerende sagtens kan læse teologi på kandidatuddannelse i Interreligiøse Islamstudier (IRIS), som han leder.
Han svarer i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, at IRIS giver de studerende ”det bedste udgangspunkt for at studere religionen ”såvel indefra som udefra”, når vi både trækker på religionsvidenskabelige og teologiske perspektiver.”
Hoffmann citerer studieordningen, hvor ordet ”teologi” optræder og konkluderer derfor: Blandt fagets faglige mål fordrer vi ”færdigheder i kritisk, metodisk og teologisk reflekteret diskussion af et fagligt indhold.” Ordlyden taler egentlig for sig, men det burde være tydeligt, at vi har en ambition at studere islam ”indefra og udefra” og – vil jeg tilføje – oppefra og nedefra og på tværs.”
Han fastslår dog, at IRIS ikke er en imamuddannelse ”ligesom teologi faktisk ikke er en præsteuddannelse, men en teologisk uddannelse”. Herefter protesterer han mod Iversens hovedanklage, at ”den angiveligt manglende uddannelse i islamisk teologi er en ”subtil, men effektiv diskrimination af den muslimske minoritet”. Universitetet og vores fakultet i særdeleshed gør sig simpelthen skyldig i en ”effektiv diskrimination” af danske muslimer,” skriver Hoffmann og tilføjer:
”Det er en ret alvorlig klage, eftersom diskrimination på baggrund af religion jo er klokkeklart ulovligt.”
Han håber, at universitetets ledelse vil svare på ”den inkriminerende, men også grundløse beskyldning”.
Brug for at studere teologi ”konstruktivt”
Samtalen slutter ikke her. Hans Raun Iversen svarer – også i Kristeligt Dagblad – at de to lærde nok taler forbi hinanden. Iversens anliggende med kronikken var blot at ”beskrive det arbejde med sagen, jeg selv var involveret i i 1997-2018. Konklusionen var, at dansk integrations-, religions- og universitetspolitik, modsat den norske, har ført os til en situation, som udelukker muslimske forkyndere og sjælesørgere fra en teologisk uddannelse på linje med den, folkekirkens præster kan få i kristen teologi.
Han fortsætter:
”Var jeg og andre kommet igennem med vore bestræbelser, havde vi haft en anden form for islamisk teologisk uddannelse på universitet, end tilfældet er i dag.”
Der var ingen modstand fra universitetets ledelse. Modstanden var politisk:
”Jeg siger altså ikke, at det er universitetet, der optræder diskriminerende, men at integrations-, religions- og universitetspolitikken har ledt os til den nuværende situation.”
Diskussionens kerne er, at der er brug for – ikke kun en religionsvidenskabelig men også det Hans Raun Iversen kalder en ”konstruktiv” teologisk uddannelse, som de studerende kan bygge videre på i praksis.
”Jeg valgte åbenbart forkert, da jeg i kronikken valgte at skelne mellem at studere en religion udefra og/eller indefra. Bedre er det nok at skelne mellem kritiske studier og studier, der både er kritiske og konstruktive.”
Men hvad betyder det at studere fx kristendommen ”konstruktivt”, sådan som der tales om det i studieordningen for (kristen) teologi på universitetet? spørger Iversen retorisk.
”Det betyder at gå ind i religionens guds- og livsforståelse og udvikle den ikke bare kritisk, men også konstruktivt indefra, så de studerende bagefter kan bygge videre på det, de har studeret, i forkyndelse og sjælesorg og andre religiøse praksisformer.”
Debatten kan læses på Kristeligt Dagblads hjemmeside:
Comments