Sjællandske Medier bringer en artikel om fasten i de monoteistiske religioner.
Forestil dig, at du skal afholde dig fra noget, der betyder meget for dig i dagligdagen. Det er ikke kun mad, men måske også din smartphone, sociale medier og streamingtjenester.
Sådan er hverdagen for milliarder af mennesker verden over. I marts falder nemlig to af de største religiøse faster, hvor muslimer og katolikker skal give afkald på noget for at give plads til noget andet.
Det skriver Sjællandske Medier.
Den muslimske faste
I år skal muslimer faste i islams hellige måned kaldet ramadan fra 1. marts. De må i denne periode ikke indtage mad og drikke eller have seksuel omgang fra daggry til solnedgang.
Det fortæller imam Naveed Baig, som for nylig har forsvaret en ph.d. i sjælesorg for muslimske patienter.
- Nogle tænker måske, at formålet med fasten er at sulte og tørste. Men for muslimer handler det om at føle en tættere forbindelse til Gud, siger han.
Den katolske faste
For katolikkerne varer fasten fra 5. marts og frem til med påskelørdag.
- Som katolikker er målet for os at forbedre vores relationer til Gud, til vores næste og til os selv, siger Daniel Nørgaard, der er præst ved Den katolske kirke i Danmark.
- For en katolik kan fasteperioden også være at undgå sociale medier eller Netflix, tilføjer han.
Den jødiske faste
Også jøder har fastedage, men de er mere spredt i løbet af året. Det fortæller overrabbiner i Det Jødiske Samfund i Danmark Jair Melchior.
- Vi har fastedage, hvor vi mindes sørgelige historiske begivenheder som ødelæggelsen af de jødiske templer i Jerusalem, siger han.
Den helligste højtid kaldes Yom Kippur. Den varer omkring 25 timer fra solnedgang til mørkets frembrud dagen efter og falder i oktober. Jøder må ikke spise eller drikke i de timer.
Comentarios