Der er brug for et bredt interreligiøst råd i Danmark, som kan forebygge misforståelser mellem religiøse aktører og danske myndigheder, skriver Naveed Baig i Altinget.

- Vi er vant til at tænke indenfor boksen i hver religion. Nogle gange også indenfor hver vores retning indenfor den enkelte religion. Med et interreligiøst råd er det tid til at tænke ud af boksen. Til at fjerne alle skyklapper og se samfundsvirkeligheden i øjnene. Vi må sørge for at inkludere alle religiøse samfund i Danmark.
Det skriver imam Naveed Baig, næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter, i Altinget.
Han mener, et interreligiøst råd kan forebygge misforståelser.
- Et interreligiøst råd med bred repræsentation kan også forebygge misforståelser mellem religiøse aktører og danske myndigheder. Simpelthen fordi sådan et ekspertråd kan formidle viden og kontakt og danne en tryg ramme om dialogen.
- Det er på høje tid at danne sådan et råd med bred repræsentation og opbakning til at tale de religiøse samfunds sag.
Comments